Da Rødovre Kommune i 1995 sagde ja tak til en større donation af Heerup værker og personlige genstande fra kunstnerens enke Marion Heerup stod det klart, at det ikke var muligt at oprette et museum i det, der engang var Heerups arbejdsplads og have. Istedet søgte man et sted i Rødovre med samme folkelige forankring og fandt det i medborgerhuset Rødovregaard. 

Det nye museum for den lokal forankrede, men internationalt kendte kunstner Henry Heerup, blev tegnet af arkitekt, m.a.a. Bernd Kjelland. Det samlede areal er 425 m2. Bygningen indeholder 200 m2 udstillingssale, indgangsparti med museumbutik, toiletforhold samt et kældermagasin på 150 m2. Arkitekt Bernd Kjelland har arbejdet intenst med lysforholdene. Dagslyset i udstillingssalen falder ind gennem et rytterlys i tagets øverste del. Lyset fra nord er oftest et køligt lys, hvorimod lyset fra sydsiden indeholder det varme lys. I rytterlyset er placeret langsgående lameller på ca. 4 meter, der er bevægelige. Således kan det kolde og det varme lys blandes.

Rødovregaard er den sidste store gård, der er tilbage af den gamle Rødovre landsby. Gården har tilhørt den samme slægt i næsten 200 år. Siden 1770 har fire generationer af familien Sørensen haft ejendommen, hvis jorde strakte sig fra Roskildevej i syd til den nuværende Rødovre Parkvej i nord. I 1967 købte Rødovre Kommune gården, overtog i 1976 brugsretten, renoverede bygningen og lod den indrette til medborgerhus. I dag er Rødovregaard et levende aktivitetshus, hvor kommunens foreninger gratis kan låne lokaler til afholdelse af kulturelle arrangementer.