Udstilling Kunstskolen sæson 2012/2013
Vi glæder os over at kunne præsentere en rigtig særudstilling med kunstskole-elevernes mange farvestrålende værker fra sæsonen 2012/13. Kom og se de mange malerier, tegninger og skraldekunst i vognporten. Udstillingen hænger frem til d. 22. juni 2013.
Offentlig omvisning
Søndag 2. juni kl. 14
Livshjulet er som urgammelt symbol at finde i såvel bronzealder helleristninger, kristen ikonografi som hos moderne billedkunstnere som Henry Heerup. Månedens offentlige omvisning sporer livshjulets udvikling med udgangspunkt i Heerups fantasifulde værker og stiller skarpt på Heerups personlige fortolkning af dette kraftfulde symbol.
Pris: museumsentré.
Grundlovsdag
Onsdag 5. juni kl. 11-16
Grundlovsdag er en oplagt lejlighed til at nyde en farverig og livsbekræftende kunstner, og måske mindes, at vi netop Grundlovsdag i 1993 sagde farvel til denne folkekære kunstner ved en smuk bisættelse på Assistens Kirkegården. Besøgende kan også nyde udsigten fra Museumshaven til Damhusengen, hvor Heerup så ofte færdedes. Lån et tæppe og nyd en medbragt frokost i det grønne eller nyd vores nye udvalg af Hansen is, som sælges fra Museumsbutikken.
Gratis adgang på museet.
Store Cykeldag
Søndag 9. juni 2013
Store Cykeldag giver anledning til at lære din egen kommune bedre at kende, via cykelstierne og småvejene, og du har her mulighed for at se områder og attraktioner, som du normalt ikke kommer forbi i bil.
Cykelturen er på ca. 14 km. og vil blive startet af Borgmester Erik Nielsen kl. 10.00.
Cykelprogram:
Viften: kl. 9.30 - her er mulighed for en kop morgenkaffe/te (juice/kakaomælk til børnene) og lidt frisk morgenbrød (til de første 150 personer).
Tennis/skøjtehal: Her er mulighed for at komme ind og se og se tennis/skøjtehallen, som blev indviet i 2009. Udlevering af frugt og vand.
Rødovre Frivillig Center: Her er mulighed for at få information om frivilligt socialt arbejde og orientering om hvad der sker lokalt i Rødovre.
Heerup Museum: Gratis adgang mod fremvisning af udleveret program. Kom ind og se den spændende udstilling "Livshjulet - fra solsymbol til cykelhjul" og deltag samtidig i en konkurrence.
Rødovregaard: Musik "De Glade Spillemænd" fra kl. 11.30-13.30. En lille gave til alle de børn, som har gen-nemført turen. Lodtrækning på startnummeret.
Cykelturen sluttes af på Rødovregaard, hvor der vil være en pølse m/brød og en øl/vand til deltagerne. Pølserne udleveres mellem kl. 11.30-13.00. Der vil være mulighed for at købe yderligere forfriskninger.
God cykeltur!
Læs om flere af museets arrangementer.