Selvportræt 1956

Selvportræt. Olie på masonit Selvportræt. Olie på masonit Heerup Museum

Der er noget alvorsfuldt over Heerups selvportræt fra 1956. Livet er ikke til at spøge med efter 2. verdenskrig. De runde briller var blevet et vartegn for Heerup på samme måde som den sorte, varme hue var blevet en fast del af Heerups fremtoning om vinteren. Det er med at klæde sig godt på, når man vil arbejde udenfor året rundt.

I årene efter 2. verdenskrig malede Heerup nogle af sine stærkeste malerier. Det var værker præget af en kunstner, der afprøvede nye udtryksformer og hele tiden fandt nyt indhold, der måtte udtrykkes gennem kunsten. Alle livets aspekter fra det mindste stykke skrald til de store filosofiske betragtninger kunne males eller hugges i sten. Vennerne i kunstnergruppen CoBrA var i fuld gang med at opfinde deres helt eget billesprog. Heerup var både med og ikke med CoBrA. Han undersøgte og skabte, men gjorde det ud fra et stærkt behov for at udtrykke sig mere end for at bryde med traditioner og normer.