|
En omvisning på Heerup Museum vil altid tage udgangspunkt i elevernes eget niveau og forudgående viden.
Museets formidlere skaber dialoger med eleverne, der herved selv kommer til orde og får lov til at give deres tanker og refleksioner til kende. Ved i høj grad selv at lade eleverne undersøge værkerne og italesætte det de ser og oplever, bliver de ofte klar over deres egne evner og formåen i forholdet til kunsten og museumsbesøget.
Samtalen med eleverne er også med til at 'skærpe deres syn' og lader dem opdage ting, de ellers ikke havde lagt mærke til. Det er vores erfaring, at denne aktive omvisningsform også er med til at fastholde elevernes interesse og koncentration.
Tegne i museet
Heerup Museum har blyanter, papir og tegneunderlag til rådighed. Hvis du som underviser ønsker, at eleverne skal tegne eller skitsere i museumsrummet i forbindelse med en omvisning, kan dette altid lade sig gøre. Det er bare vigtigt, at du aftaler det med museumsformidleren, senest når I ankommer til museet, således at der kan sættes tid af til det.
Madpakker
Ønsker I at spise madpakker før eller efter omvisningen, kan dette som regel lade sig gøre. Men da vi kun har én skolestue, er det en stor hjælp, at I siger det til os, når besøget bookes.
Indendørs-sko
I efterårs- og vintersjap beder vi børnene om tage sko og støvler af. Derfor kan det være en god ide at medbringe indendørs-sko.
Booking
Ring til museet og bestil tid til omvisning på tlf. 36 37 87 00 tirsdag - fredag kl. 9 - 16.
Varighed: ca. 1 time
Pris: 300 kr. (RK skoler: gratis)
Vi tilbyder også værkstedsforløb, som kombinerer praktisk, kreativt arbejde med omvisningen. Læs mere her.
|