Introduktion til udstillingen

Udstillingen ’Kimer i klokker’ er én ud af en række udstillinger om Heerups symbolverden. Tidligere har pilen og hjertet været genstand for udstillinger. Denne gang er det klokken som tages op. Udstillingen er meget velegnet at besøge som en del af et tværfagligt forløb i fx dansk, kristendom og billedkunst. En omvisning vil altid indehold generel information om Heerups liv og værk. Dialogen med eleverne og vægtningen af de forskellige emner i særudstillingen differentieres i forhold til alderstrin og særlige ønsker fra klassen.

’Kimer i klokker’ lægger bl.a. op til at tale med eleverne om, hvordan mennesker gennem årtusinder har brugt klokker i mange forskellige livssituationer, og hvordan man i dag bruger klokken, specielt kirkeklokken, både til hverdag og fest. Vi hører klokken i radioen, ved døren, på vores mobiler og på cyklen. Der er således mange muligheder for at knytte an til børnenes egen hverdag og inddrage deres egne erfaringer i undervisningen. I de større klasser kan klokken danne dialog om betydningen af, at vi har nogle fælles traditioner som bl.a. varetages gennem kirkens ritualer.

Udstillingen beskæftiger sig altså ikke udelukkende med klokken som symbol, men bringer også temaer som musik og lyd samt tradition og død på banen. De forskellige temaer vil alle blive berørt i løbet af omvisningen i udstillingen. Dog bliver temaerne vægtet forskelligt alt afhængigt af klassens alderstrin, medmindre I har fremsat nogle specifikke interesser eller ønsker ved booking af omvisning.  

Klokken som symbol – vægtes ved indskolingen

Heerup har i en række malerier og skulpturer valgt at bruge klokken som symbol. Gennem malerier, grafik og tegninger i udstillingen undersøges klokkens rolle som symbol og genstand lige fra fredsklokke til billedgengivelse af barnegråd.

Heerup brugte symboler til at fortælle historier. Det nok mest kendte værk af Heerup med en klokke er linoleumssnittet ’På livsvejen’ fra 1960 findes i en række udgaver som er farvelagte. ’På livsvejen’ er et symbolsk selvportræt, hvor Heerup har skildret sig selv cyklende på livets vej. Man kan genkende Heerup på nissehuen. Nissen var for Heerup et symbol på én, der både var barn og voksen og som repræsenterede det sanselige, det intuitive og fantasien – værdier som Heerup lagde stor vægt på i livet. På cyklens bagagebærer har han kvinden, og foran på styret ses en række mere eller mindre kendte symboler som hjertet, korset, hesteskoen – og ikke mindst klokken. Klokken og værkets mange andre symboler, der alle repræsenterer forskellige betydningsfulde værdier eller øjeblikke i livet, skaber et velegnet udgangspunkt for at tale med eleverne om, hvad der møder os mennesker på vores livsvej. Værket ’På livsvejen’ kan eventuelt bruges som forberedelse til omvisning i udstillingen.

Musik og lyd – vægtes i mellemskoletrin

Udstillingen ’Kimer i klokker’ har en række undertemaer som støtter op om forståelsen af klokken som symbol og genstand. Et væsentligt tema er klokken som lyd og klokkens rolle i musikken. De associationer man får, når man hører en klokke kime hænger i høj grad sammen med klokkens lyd - tænk blot på skoleklokken, kirkeklokken og dørklokken. I klassen kan I inden besøget på Heerup Museum indsamle lyde og snakke om de associationer de giver. Musikken spillede en væsentlig rolle hos Heerup. Han skrev selv små sange, komponerede melodier og tegnede til. Således udgav han i 1953 sangen ’klokken’ i sanghæftet ’Fløjtehuggas Billedbog’. En række værker vil kredse om musik og lyd i Heerups billeder. I omvisningen for mellemskolen lægges særlig vægt på musik og lyd i billedlig gengivelse. Hvordan maler man fx lyden af fred?  

Traditioner og død – vægtes i udskolingen

Udstillingens andet undertema knytter sig til kirkeklokken og de kristne traditioner. Det er Heerups billeder af død og sorg. For Heerup havde selv det mindste dyr værdi. Så selv det at træde på en snegl gjorde ham ondt. Dyrs død og menneskers sorg er ofte repræsenteret i Heerups værker gennem korset og den sørgende enke. Korset og klokken er som symboler tæt forbundne. Denne vinkel i udstillingen og værkerne kan være særlig aktuel for udskolingen sammen med dialog omkring komplekse malerier som ’Sørgemarch for kat’.

I flere af Heerups værker med en klokke som motiv, figurerer klokken sammen med en kirke. Kirken har gennem tiden fungeret som omdrejningspunkt for en stor del af befolkningen og synes særlig relevant ved livets store begivenheder såsom: barnefødsel/dåb, indgang til voksenliv/konfirmation, ægteskab, begravelse mm. Kirken tilbyder ritualer, der markerer væsentlige begivenheder i livet og som skaber en ramme for forståelse af det, som sker fx i overgangen fra barn til voksen. I maleriet ’Havmanden’ giver Heerup sin version af folkevisen ’Agnete og Havmanden’ som også H.C. Andersen har genskrevet som fortælling i 1834.

Agnete, der drages af den smukke havmand og det ukendte eventyr, følger havmanden ned i havets dyb. Men selv om hun føder ham 7 sønner kalder kirkeklokkens ringning hende en dag tilbage til jorden. Fortællingen kan i kombination med Heerups værk bruges som afsæt for en dialog omkring overgangssituationer og ritualer i eventyr såvel som i livet.